Flammen og Citronen - Guidetur.. D. Bogø ..Webmaster: Dines Bogø

Mere om Flammen og Citronen ... Dines Bogø ... Se også Foredrag



Bent Faurschou Hviid - Jørgen Haagen Schmith



Hvem var Flammen og Citronen i virkeligheden? Hvornår blev de aktive i modstandskampen? Giver Ole Chr. Madsens film fra 2008 "Flammen og Citronen" et korrekt billede af de to kendte eller er handlingen i filmen kun bygget over deres liv i 1944?

I filmen er der flere andre navngivne personer med tilknytning til Flammen og Citronen. Hør om Ketty Selmer, Lis Bomhoff, Karl Heinz Hoffmann. Er det virkelige figurer eller repræsenterer de flere personer?

Hvad skete der virkelig i de dramatiske dage midt i oktober 1944, hvor Flammen og Citronen døde? Begge døde i Gentofte og begge på en adresse med husnummeret 184?

Forfatteren Dines Bogø har gennem mange år interesseret sig for mindre kendte begivenheder med relation til besættelsen.



Guidetur 2010-2012



13. marts 2010. Holmens Kirkes kapel og 3. april 2010 Dosseringen 29.

Cultours har arrangeret en tur i København "I Flammen og Citronens fodspor". Turen starter og slutter ved Holmens Kirke.

Undervejs i bussen på hele turen vil der blive fortalt om stederne, begivenhederne og de mange historier. Flere stop undervejs inkl. frokostpause.

Man følger i fodsporene på to af besættelsestidens mest markante skikkelser - Bent Faurschou Hviid bedre kendt som "Flammen" og Jørgen Haagen Schmith alias "Citronen".

Begge betalte de med livet for deres indsats og de to modstandsfolk står endnu idag for mange som indbegrebet af den danske modstandskamp mod den tyske besættelse. Men hvem var de egentlig?

De første ture blev afholdt i marts og april 2010. Turen er tilrettelagt af cand. mag Martin Cleemann Rasmussen, specialkonsulent Niels Gyrsting samt forfatter og foredragsholder Dines Bogø.