FOREDRAG OM DOBBELTMORDET


Citat Dines Bogø: "Danmarks største kriminalsag, der aldrig officielt bliver opklaret".

Foredrag på Frederiksberg Bibliotek 20. februar 2006



Generelt om sagen ...... Dines Bogø ....... Oversigt med foredrag
Dobbeltmordet
Heide Engelunds omtale i Frederiksberg Bladet: 14. feb. 2006:

Hvem myrdede parret?

Historikeren og tidligere bankmand Dines Bogø har skrevet mange netsider om det berømte dobbeltmord på Peter Bangs Vej, der fandt sted i februar 1948. Mandag den 20. februar kan man opleve et diasforedrag på Hovedbiblioteket, hvor forfatteren fortæller om ægteparret Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen.

Ægteparret Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen boede i 1948 på Peter Bangs Vej, hvor de en dag i februar blev brutalt myrdet. Mordet er fortsat ikke opklaret, men historikeren og den tidligere bankmand Dines Bogø vil komme med sit bud på, hvad der egentlig skete forud for mordet.

Der er sagt og skrevet meget om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, der fandt sted den 19. februar 1948. Parret Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen var et ganske almindeligt ægtepar på Frederiksberg, der ikke levede et liv som virkede så forfærdeligt anderledes end andres liv et par år efter krigen.

Historikeren og den tidligere bankmand Dines Bogø har skrevet om drabet, der den dag i dag stadig er omgivet af mystik og som endnu ikke er opklaret.

Har man lyst til at lytte og kigge med, så finder diasforedraget sted mandag den 20. februar kl. 19.30 på Hovedbiblioteket. Og gratis billetter kan hentes på biblioteket.

Dines Bogøs bog indeholder en del fotos af parrets lejlighed, af parret og andre fotos fra sagen. Gennem tiden er der kommet mange fortællinger om hvad, der egentlig skete med parret, som set med omverdenens øjne ikke levede et specielt mystisk eller anderledes liv.

Hver morgen tog Vilhelm Jacobsen til sit kontor inde i byen, mens hans konge Inger Margrethe passede hjemmets opgaver sammen med en hushjælp. Ægteparret blev fundet i hver deres værelse og det var ikke noget kønt syn, som mødte Frederiksberg Politi.

Siden har der været mange forskellige opfattelser af, hvorfor de blev myrdet og hvad der skete forud for mordet. Dobbeltmordet blev begået kort tid før Edderkoppesagen, og nogle mente dengang, at der var en sammenhæng. Dines Bogø har haft adgang til sagens akter og denne aften give sit bud på, hvad der egentlig skete.